Pyrolyse:

Kort fortalt...

Efter biogasprossen er der altid biofiber tilbage. Biofiberen afvandes, tørres og presses i piller, som opvarmes til 500 grader og smelter til biokul. Ved opvarmningen i det iltfri miljø produceres pyrolysegas, som afbrændes i en kedel og skaber varme til både biogasprocessen og til opgraderingsprocessen, hvor biogassen deles i Metan (CH4) og kuldioxid (CO2).

Hvorfor er det hér en god idé?

At opgradere biogas kræver en del varme, hvortil der normalt bruges naturgas. I Agri Energy Energipark bruger vi pyrolysegassen som varmekilde og reducerer derfor omkostningerne væsentligt.

Fremstillingen af biokul betyder, at vi gør kulstof stabilt i flere hundrede år. Vi har dermed skabt en “kulstofpumpe” hvor kulstof hentes ud af atmosfæren og lagres stabilt i jorden.

I en Agri Energy energipark opnår vi en samlet CO2 reduktion på ca. 300.000 tons/år. Dels ved fortrængning af fossilt naturgas – dels ved lagring af CO2 i jorden i form af biokul.

Hvad kommer der ud af processen?

  • Pyrolysegas i form af varme til processen samt til offentlig fjernvarme
  • Biokul, der indeholder fosfor (P), der kan lagres som jordforbedring
  • Bioolie, som kan iblandes andre brændstoffer fx til skibsfart
  • Kuldioxid (CO2), som opsamles, gøres flydende, lagres i jorden eller sælges til Power-to-X

Hvad er biokul, og hvordan dannes det under pyrolyse?

Biokul er et fast, kulstofrigt produkt, der dannes af fx halmrester under pyrolysen. Kullet dannes, når de organiske materialer i halmresterne undergår termisk nedbrydning uden ilt, og de resterende kulstoffraktioner kondenseres til biokul.

Hvad kan biokul bruges til?

Biokul kan bruges til flere ting; jordforbedring, kulfiltre, energiproduktion eller som kilde til kulstoflagring i landbrugsjord.

Hvor meget CO2 indeholder biokullet?

Indholdet af CO2 afhænger af biomassen, som bruges til at producere biokullet. Typisk indeholder biokullet kulstof svarende til omkring 2,5-3 tons CO2.

Hvad er klimapåvirkningen ved pyrolyse af 1 ton biomasse?

Ved pyrolyse af 1 ton biomasse fx tørt halm produceres der biokul svarende til ca. 0,7 ton CO2. Yderligere bliver der produceret pyrolysegas, som fortrænger ca. 0,45 ton CO2. Samlet giver det ca. 1,15 tons CO2, lagret og fortrængt pr. ton tørstof.

Hvor meget CO2 kan i form af biokul lagres pr. hektar?

Der er ingen praktisk, øvre grænse for, hvor meget biokul der kan lagres pr. hektar. Dog – hvis biomassen indeholder næringsstoffer som fx fosfor – vil disse lagres i biokullet efter pyrolyseprocessen. Derfor er det reglerne for udbringning af fosfor, som begrænser hvor meget biokul, der må lagres pr. hektar.

Er der risici forbundet med udbringning af biokul på landbrugsjord?

Der er tidligere været eksempler på biokul, som er blevet forurenet med tjærestoffer fra pyrolyseprocessen. Med den rette teknologi er risikoen for forurening dog minimal. Nu om dage udføres der stikprøvekontroller og proceskontroller for at sikre biokul uden tjærestoffer, ligesom at reglerne for grænseværdier for miljøfremmede stoffer i biokul er særdeles strenge.