I en Agri Energy Energipark indgår der to hovedteknologier: biogas og pyrolyse. Biogas og pyrolyse passer optimalt sammen, idet biogasfibre udgør brændstoffet til pyrolysen, der leverer varme til processen. Ganske kort fortalt.
Fremtidens biogasanlæg skal derfor være designet til at håndtere en langt højere koncentration af tørstof, end de fleste kender det i dag. I Agri Energy har vi som de eneste i Danmark adgang til en gennemprøvet og veldokumenteret teknologi fra den tyske virksomhed Sauter Biogas GmbH.
Sauter er en af de stiftende partnere af Agri Energy.
Hos Agri Energy er vi optaget af den ekstra dimension, der handler om restproduktets anvendelse. Det tørstof, som ikke kan udrådnes til biogas, separeres og indgår efterfølgende i pyrolysen. Her opvarmes det til 500 grader, hvorved der dannes pyrolysegas og biokul.
Og nu bliver det lige lidt teknisk: Pyrolysegassen kan vi anvende til opvarmning af processen og til spaltning af biogas til rent metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Med biokullet kan vi gøre den resterende del af kulstoffet stabilt i flere hundrede år. Kullene kan lagres i landbrugsjorden som jordforbedring, idet de både holder på vand og frigiver næringsstofferne Kalium(K) og Fosfor(P) i en plantetilgængelig form.
Pyrolyse teknologien leveres af Stiesdal, som er en af Danmarks toneangivende teknologivirksomheder inden for grøn omstilling. Stiesdal er samtidig stiftende partner af Agri Energy.
I fotosyntesen optages kulstof (C atomet) fra luften i form af CO2 og lagres i planten. Det samme kulstof ender i biogassen og dermed delvist i metangassen (CH4) og delvist som CO2 igen. Dette “biogene kulstof” er afgørende i vores grønne omstilling. Vi kan anvende metangassen som grøn gas alle de steder vi kender i dag, og den kan også omdannes til metanol til brug i eksempelvis skibsfarten. Den biogene CO2 skal indgå i fremtidens PtX anlæg hvor den blandes med brint (H) til blandt andet grønt flybrændstof.
Landbruget har store nuværende og fremtidige muligheder som leverandør af biogent kulstof – det skal vi udnytte.
En Agri Energy Energipark håndterer 250.000 tons tørstof pr. år og producerer 52 mio. m3 metan. Parken fortrænger og lagrer 300.000 tons CO2 pr. år. – delvis gennem produktion af 78.000 tons biokul.
I et almindeligt biogasanlæg er reaktoren mekanisk omrørt. Derfor kan man ikke håndtere mere end ca. 8-10% tørstof og dermed kun en meget lille del halm eller dybstrøelse. I et Agri Energy anlæg er vi tættere på 15-16% tørstof. Det er muligt, fordi vi pumper væske ud fra bunden af reaktoren og sprinkler den ud på toppen og på den måde skaber et flow i reaktoren.
Ja, men temperaturstyringen i pyrolyseprocessen er meget vigtig, så der ikke opstår tjærestoffer i biokullene.
Den største værdi ligger i at lade biogasanlægget behold CO2 kreditterne i form af biogas certifikater. Det enkelte landbrug vil efterfølgende får værdien af certifikaterne via sit ejerskab af energiparken.
Nej, ikke i øjeblikket. En støtteordning er omvendt ikke nødvendig, når vi bygger en stor energipark med teknologier, der understøtter hinanden med indtægter fra biogas, certifikater, CO2 og lagring af CO2 i biokullene.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller generelt bare er nysgerrig?
Vores mål …
Vi kæmper for at skabe landbrugets eget store energiselskab. Hvor den fulde værdi af biomassen tilfalder landbruget. Vi er i stand til at bidrage væsentligt til løsningen af klimaudfordringerne ved at udnytte lokal biomasse og den bedste teknologi – læs mere om os.
Persondata- og cookiepolitik
