Biogas:

Fremtidens mulighed for landbruget

Landbruget står for en stor del af den samlede fotosyntese, hvor CO2 jo opfanges og lagres i plantematerialet. Den fordel kan konverteres til at blive en afgørende indtægtskilde for den enkelte landmand. Det kan det, idet kulstofatomerne fra fotosyntesen er et biogent kulstof, som kommer til at indgå i et fremtidigt brændstof som fx metanol.

Et unikt biogasanlæg – men hvordan?

I en Agri Energy Energipark anvender vi en patenteret teknologi fra tyske Sauter Biogas GmbH.

Til forskel fra andre systemer, hvor det ikke er muligt at røre i en reaktor med en stor mængde tørstof, suger man her væske ud fra reaktorens bund, sprinkler den ud på toppen og skaber ad den vej den nødvendige cirkulation i biomassen. Systemet har yderligere den robusthed, at der ikke findes teknisk udstyr inde i reaktoren, så altså ingen varmeslanger eller omrøringssystemer, der skal serviceres.

Denne særlige teknologi giver mulighed for at etablere anlæg i større skala. I kombination med pyrolyseteknologien fra Stiesdal har Agri Energy markedets laveste driftsomkostninger og dermed den største betalingsevne til landbruget pr. tons tørstof.

Den efterfølgende opgradering af gassen til ren metan (CH4) kræver store mængder varme. Varmen får vi fra pyrolysegassen, og derved fortrænger vi brugen af fossil energi. Kuldioxiden (CO2) som frigøres i opgraderingsanlægges, gøres flydende og kan enten lagres i undergrunden eller indgå i fremstillingen af fx metanol.

Afspil video

Ta’ et kort kig indenfor i en af vores “tanke”.

Fra biomasse til biogas til biofiber

I biogasprocessen kan vi omdanne ca. 50% af biomassen til biogas, som er ca. 50% metan (CH4) og 50% kuldioxid (CO2). Når gærresten er skilt fra, står vi med biofiber, som tørres, presses i piller og opvarmes til 500 grader i pyrolyseprocessen.

Er det ikke mere hensigtsmæssigt at forbehandle halm evt. ved brikettering eller formaling – det giver jo et øget gasudbytte?

Det er rigtigt, at forbehandling af halm giver et øget gasudbytte, hvis opholdstiden i reaktoren er kort (max. 30 dage. Udfordringen er at den elektriske energi som bruges til forbehandlingen er kostbar. I en Agri Energy Energipark forbehandler vi ved at ensilere halmen. Med lang opholdstid (Op til 100 dage) lader vi den naturlige proces klare nedbrydning og når dermed et højere slutresultat til en lavere omkostning.

Risikerer man ikke sediment i reaktoren, når den ikke er omrørt?

Nej. Der foreligger mange års erfaring med teknologien fra Sauter GmbH, og omfanget af sediment er ubetydeligt.

Er det ikke bedre at anvende rent gylle og indkøbt biomasse/substrater fra industrien?

I Europa er det svært at få fat i industriel biomasse, samtidig med at prisen følger – og svinger – med prisen på gas. Den store halmressource, som er til rådighed i Danmark, er derimod landbrugets egen. Hvis halmen anvendes i en Agri Energy Energipark, repræsenterer den derfor et stærkt indtjeningspotentiale for landbruget.